Hvilke person oplysninger indsamler vi :
Vi er ikke interesseret i at indsamle alle mulige personlige oplysninger om dig. Den primære grund til, at vi indsamler personoplysninger, er for at kunne levere og hele tiden forbedre den service, de ydelser og brugeroplevelser, som du og vores andre kunder forventer af os.
Personoplysninger defineres ikke fuldstændigt ens verden over. I forhold til at garantere dine private oplysninger og beskyttelsen heraf definerer vi disse oplysninger som enhver oplysning, som vil kunne bruges til at identificere dig.
Vi indsamler dine personoplysninger på forskellige måder. I dette afsnit forklares de forskellige måder, hvorpå vi indsamler dine personoplysninger, og hvordan disse oplysninger bruges. For flere detaljer om hvordan vi bruger dine personoplysninger.
“Hvordan bruger vi dine personoplysninger?”.
Oplysninger som du deler med os
Vi indsamler de personoplysninger, som du deler med os, når du kontakter os eller interagerer med os gennem vores webside, vores overvågningsløsninger, e-mail, telefon, personligt på vores kontorer, på stande og til events eller lignende.
F.eks. giver du os oplysninger, når du kontakter vores kundeservice, placerer en ordre, udfylder et spørgeskema, deltager i en konkurrence. opdaterer dine præferencer eller kontoinformation, tilslutter dig gennem R4Y Online service modul eller bedømmer et af vores ydelser på vores webside.
Gennem disse interaktioner deler du muligvis med os: navn, adresse, e-mailadresse, kontaktnummer. I nogle tilfælde har vi brug for disse oplysninger for at kunne levere et produkt eller en tjeneste, som du har bedt om. F.eks. skal vi bruge dine kontaktoplysninger, når du bestiller en ydelse, og din adresse, hvor vi skal levere ydelsen til dig.
Når vi opdaterer dine kontooplysninger, vil du blive bedt om at oplyse os om den adresse hvor vi skal udføre ydelsen på. Alle disse oplysninger afgiver du frivilligt, hvilket betyder, at du vælger om du vil oplyse dem eller ej; du kan også til hver en tid bede os om at slette oplysningerne ved at kontakte R4Y kundeservice eller ved at sende os en e-mail til vores databeskyttelsesteam på privacy@r4y.dk.
Hvis du deler oplysninger om andre personer med os (f.eks. hvis du har købt en overvågningsløsning for en anden person eller hvis du registrerer en anden person i forhold til en bestilt ydelse), så skal du tjekke med denne person, om vedkommende synes det er i orden, at du deler hans/hendes personoplysninger med os, og om vi vil kunne bruge dem i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik.
Information fra R4Y-Ydelser
Såvel de personoplysninger, som du deler med os om dig selv og om den R4Y Ydelse du bestiller, indsamler og håndterer vi personoplysninger direkte fra din online portal som er en krypteret online dokumentations platform på vores lokale server som indeholder alle data du deler med os, denne server er en lokalserver der er beskyttet via overvågning, alarmanlæg og er krypteret så ingen kan få adgang til dine oplysninger.
Vi indsamler oplysninger i form af dine bestilte ydelser og overvågningsløsninger, derfor er der også ved indgåelse af en kontrakt med R4Y ApS en bindende kontrakt der forpligter dig som kunde og R4Y som vagt og overvågningsselskab, denne kontrakt indebære at du som kunde fastsætter et tidspunkt hvor din byggeplads eller forretning er tom og hvornår vores overvågning skal starte, for at sikre at vi ikke indsamler persondata fra personer der arbejder over, derfor er der også bindende aftaler i alle kontrakter der beskriver hvordan man indberetter overarbejde på en plads og hvordan R4Y ApS helt eller delvis i zoner kun tilkobler overvågningen i de zoner hvor der ikke er medarbejdere der arbejder over.
R4Y ApS deler din bestilte overvågningsløsning med den til enhver tid af R4Y ApS benyttede kontrolcentral som reagerer på alle alarmsignaler fra vores alarmer, overfaldsalarmer og overvågningsløsninger jævnfør deres forhåndsordre som er aftalt med dig som kunde, Pt. har R4Y ApS kontrakt med Rednings-ringen og Den Jyske Kontrolcentral, begge kontrolcentraler er godkendte af Rigspolitiet til at håndterer alarmløsninger, overfaldsalarmer og overvågningssignaler og begge er autoriserede kontrolcentraler og godkendte af F&P.
Information fra din online-interaktion
Vi indhenter og opbevarer begrænsede personoplysninger samt visse anonymiserede og akkumulerede statistikker fra alle brugere af vores websider og brugere af vores kommende apps, uanset om du aktivt giver os oplysningerne, blot browser vores websider eller bruger vores apps. De oplysninger vi indhenter indbefatter din enheds IP-adresse, din browsersoftware, dit operativsystem, dato og tidspunkt for dit besøg, internetadressen på den webside, hvorfra du linker til vores webside og information om, hvordan du bruger vores websidereller apps.
Vi bruger denne information for at se, hvordan vores websider og apps fungerer, hvordan de bruges, og hvad brugerne kigger mest efter.
Vi indsamler og håndterer information om, hvordan du interagerer med vores salgskampagner og reklamer på nettet, udenfor vores egne websider (f.eks. på Google, YouTube og sociale medier).
Denne information indsamles primært gennem vores brug af cookies og lignende teknologier.
Cookies
Vi bruger cookies på vores websider og apps. “Cookies” er små tekstfiler, som websider gemmer på din enhed via din internetbrowser. Cookies har eksisteret siden midt i 1990’erne og er en af de mest anvendte teknologier på internettet.
Nogle af de cookies som vi bruger hos R4Y indsamler personoplysninger om brugerne. De indsamlede personoplysninger bruges i overensstemmelse med vores databeskyttelsespolitik (LINK til Databeskyttelsespolitik). Ved at fortsætte med at anvende vores websider og apps, accepterer du, at der vil blive placeret cookies på din enhed.
For yderligere oplysninger, herunder om de enkelte cookietyper, som vi bruger, og hvordan vi håndterer cookies, som er placeret på vores websider, bedes du læse vores cookiepolitik. Bemærk venligst, at vi for nuværende ikke responderer på spor-mig-ikke-signaler.
E-mailkorrespondance
Som bruger af vores produkter og ydelser, forbeholder vi os retten til at sende dig support-beskeder via e-mail. Så længe, du synes det er i orden, vil vi også gerne holde dig orienteret om de ting, som sker hos R4Y og som vi tror, du gerne vil vide noget om. Uanset om det er de nyeste produkt annonceringer, eller kommende events, ønsker vi at sikre os, at du synes, det er i orden, at vi sender dig sådanne beskeder. I afsnittet nedenfor under overskriften “Hvordan kan du ændre måden, som vi kontakter dig på?” kan du se, hvordan du kan opdatere eller ændre, om du vil høre fra os, eller om vi skal stoppe med at kontakte dig.
Vi indsamler information, om hvordan du forholder dig til vores e-mails, herunder om de bliver leveret til dig, om du åbner dem, om du vælger at se mere i forhold til, hvad der sker hos R4Y (f.eks. ved at klikke på et link i vores e-mail) eller om du anmoder os om ikke længere at kontakte dig (ved at klikke på ‘unsubscribe’ (afmeld), som findes i al vores support e-mailkorrespondance).
Vi bruger denne information alene og sammen med dine kunderegistreringsdata (den information du deler med os) for at sikre, at vi ikke længere sender dig beskeder vedrørende support eller marketing, hvis du har frabedt det. Baseret på hvordan du har forholdt dig til vores tidligere e-mails, bruger vi også denne information til at gøre vores e-mails så interessante som muligt ved at give dig det indhold og de oplevelser, som vi tror, at du vil være interesseret. Du har altid ret til at sige fra overfor denne anvendelse af dine oplysninger (se afsnittet nedenfor under overskriften ‘Kontrollen og valget er dit’).
Sociale medier
Vi elsker at interagere med dig på de sociale medier. Måske bruger du de sociale medier til at kontakte os med hensyn til dine R4Y-produkter eller du fortæller måske folk, hvad du synes om din R4Y-Løsning. Vi gennemgår offentligt tilgængelige sociale medier og internetsider for at få en bedre forståelse af, hvad folk siger om os og vores ydelser, teknologi og tjenester og for at yde assistance i forhold til de kunder, som foretrækker at kontakte os gennem de sociale medier.
Den information som vi indhenter om dig fra sociale medier og internetsider, herunder Facebook, YouTube, Twitter, omfatter sommetider personoplysninger, som har været slået op på internettet og som er offentligt tilgængelige. Vi sørger for, at al information, vi bruger, er behørigt krediteret i forhold til kildeangivelse eller er foretaget anonymt.
Disse internetsider og sociale medie-sider har typisk deres egne databeskyttelsespolitikker, hvori de forklarer, hvordan de bruger og deler personoplysninger. Før du bruger disse sider, bør du gennemlæse de respektive databeskyttelsespolitikker for at sikre dig, at du kan acceptere måden, hvorpå dine personoplysninger indhentes og deles.
Oplysninger som vi indhenter via vores kontorer, stande, events
Du deler muligvis personoplysninger med os, når du besøger vores kontorer, messestande eller events. Dette kan være navn, kontakt oplysninger (se afsnittet under overskriften “Oplysninger som du deler med os”).
Vi indsamler også personoplysninger om dig ved hjælp af vores brug af ip-kameraer, film og fotos. ip-kameraer bruges primært af sikkerhedsårsager. Vi filmer og tager fotos i forbindelse med nogle af vores events og udstillinger (f.eks. når vi åbner et nyt kontor); vi bruger film og fotos til forretningsformål (f.eks. slår vi film/fotos op på vores sociale medies-sider). på de kontorer, stande eller events, hvor vi bruger ip-kameraer, eller hvor vi har planer om at filme eller tage fotos, vil der blive hængt skilte op, således at du vil blive informeret om, at vi indhenter personlige oplysninger om dig.
Information som vi indsamler fra dataudbydere (tredjeparter)
Fra tredjeparter i form af dataudbydere indsamler vi information, herunder akkumulerede demografiske data, Dette hjælper os med at kunne give dig en mere relevant kundeoplevelse ved at sætte os i stand til at sende tilbud på den ønskede ydelse og yde dig mere relevante tjenester og rådgivning.